FAQ om gulvafslibning og gulvbehandling af trægulve

FAQ vedrørende gulvafslibning samt gulvbehandling af trægulve

gulvafslibning faq

 

FAQ på gulvafslibning

01
Q: Hvad er gulvafslibning?
A: En gulvafslibning er en metode til at renovere gamle og slidte trægulve. Med en gulvafslibning afslibes den gamle overfladebehandling så gulvet kommer til at fremstå helt bart. Det nøgne trægulv kan herefter påføres en beskyttende overfladen. Selve afslibningen foregår med sandpapir som påspændes en valse på gulvslibemaskinen.
02

Q: Skal der bruges gulvafslibning eller gulvafhøvling?
A: Om hvorvidt der skal anvendes en gulvafhøvling eller en gulvafslibning til et givet stykke gulvarbejde, afhænger af en række forskellige ting. En gulvafslibning bruges normalt for her fjernes den gamle overfladebehandling. Hvorimod en gulvafhøvling er en grov metode, hvor skarpe knive fjerner høvlspåner fra gulvet. Der forsvinder ofte 3 – 4 mm af træet ved en gulvafhøvling, så derfor er denne metode særlig god ved ujævnegulve eller gulvet med en hård overflade.

faq gulvafslibning
03

Q: Hvilke typer gulvbehandling findes der?
A: Hej, ja det er et rigtigt godt spørgsmål. Vi har valgt hos Gulvabc.dk kun at koncentrere os om nogle ganske få typer af gulvbehandling.
• Oliebehandling
• Lakering
• Bejdsning
• Ludbehandling
• Sæbebehandling
• Voksbehandling
Kontakt os endelig for yderligere oplysninger. Vi kan fremvise prøver til inspiration.
04

Q: Skal jeg vælge 2 eller 3 lag lak?
A: Hvor mange lag lak det er tilrådeligt at vælge, afhænger af gulvenes brug. Rent visuelt er der ingen forskel på 2 og 3 lag lak. Men jo flere lag lak der påføres, jo mere slidstærkt. Penge til det 3. lag lak er givet godt ud.
05

Q: Kan en gulvafslibning fjerne pletter på mit trægulv?
A: Ja, almindelige pletter fra frugt, gummisåler, bær, saft, skocreme, asfalt, mælk, sodavand, øl, vin, kaffe, blod, te og urin kan fjernes med en gulvafslibning. Pletter som er forårsaget af længere tids siven med vand eller fedt kan være trængt så langt ned i træet at der vil blive mindre skjolde tilbage.
06

Q: Mit gulv knirker, kan i hjælpe?
A: Når et trægulv knirker, så er det ganske besværligt. Der er ingen vidundermiddel til at fjerne knirkeri fra et trægulv. Selv hvis man piller trægulvet op og lægger det påny, kan det forsætte med at knirke. Her er nogle tips til fjernelse af knirkeriet:
• Skrue gulvet fast ovenfra.
• Søm gulvet fast
• Omlæg gulvet
07

Q: Hvad gør jeg ved huller fra borebiller?
A: Du skal først sikre dig at der ikke er flere aktive borebiller tilbage i dit gulv. Det ser du tydeligst ved at der vil være små toppe af træ ovenpå gulvet. De huller som er i gulvet kan kun fjernes ved udspartling med træspartel eller udskiftning af hele gulvfladen.
08

Q: Hvor meget glans er der i jeres lak?
A: Lakering af gulve er en rigtig god behandling som giver en smuk og glat overflade, som er let at rengøre og vedligeholde. Lak findes med forskellige glans! Det vil sige hvor meget det skinner. Blankheden måles i glansgrader hvor 100 er det højeset (Højglans) og 0 den laveste glans (mat).
• Blank: Glans 70
• Halvblank: Glans 40
• Silkemat: Glans 20
• Mat: Glans 10
09

Q: Hvilken behandling skal jeg vælge, hvis mit trægulv skal være let at holde?
A: Der er flere gode gulvbehandlinge som er smudsafvisende samt let at rengøre. Men der er ingen tvivl om at et lakeret trægulv er det letteste at rengøre og vedligeholde. Her bruges blot en hårdt opvredet moppe eller gulvklud.
10

Q: Hvorfor giver man lud på trægulve?
A: Lud påføres træ for at undgå gulning. Alle lyse skandinaviske træsorter vil tage farve med tiden såfremt en ludbehandling undlades. Lud hindrer at de naturlige pigmenter i træet trænger op til overfladen og gør det gult.
11
Q: Hvor langt kører i?
A: Gulvarbejde udføres i hele landet. Som hovedregel kører den enkelte gulvmand ud fra sin bopæl. Ved større opgaver er udgangspunktet på en af virksomhedens adresser. Så uanset om du bor i Skagen, København eller Gedser, så kan du få udført en gulvafslibning og efterbehandling med meget kort varsel. Vi har overtaget Malmø Gulvservice og udfører derfor også gulvarbejde i det sydlige Sverige, herunder Bornholm. Det eneste du skal gøre er, at kontakte os for et godt tilbud samt aftale en tid for besigtigelse eller udførelse af arbejdet.

12

Q: Kan jeg gå på det nybehandlede trægulv?
A: På grund af varierende tørre-/hærdetider på de forskellige typer gulvbehandling, så er det svært at give et fælles tidsinterval for alle. Som en tommelfingerregel udføres et gulvarbejde, i en normal størrelse bolig, på én dag hvorefter gulvet skal tørre og hærde natten over. Herefter kan du gå på gulvet den næste dags morgen. Der er dog en række undtagelser afhængig af gulvbehandlingstypen, gulvets beskaffenhed, temperatur og især luftfugtighed. Eksempelvis skal en oliebehandling tørre/hærde i 24 timer, og lakering afhænger af hvormange lag der skal påføres. Når et trægulv er tørt at røre ved, kan du gå let på det med strømpesokker. Fuldstændig hærdning tager ofte en uge hvor gulvet ikke må dækkes hermetisk af. Det vil sige at gulvet ikke må afdækkes med en lufttæt overflade som for eksempel plastik eller et gulvtæppes gummibagside. Endvidere tilrådes det ikke at lægge aviser eller andet med tryksværte på det nylavede gulv i mindst 14 dage efter gulvarbejdet er afsluttet.
13

Q: Kan jeg selv vælge glans i lakken?
A: Ja, normalt er der fire niveauer af ‘glans’ i gulvlak.

• Højglans (meget blank)
• Halvblank (mellemblank)
• Silkemat (mat)
• Mat (næsten usynlig)

Der er frit valg imellem de enkelte glanstyper og det er kun udseendet der skiller typerne fra hinanden. Hvad rengøring, pleje og vedligeholdelse angår, så er der ingen forskel.

14
Q: Kan i hjælpe med at flytte møbler?
A: Normalt skal gulvene være ryddede for møbler, interiør samt gammel belægning. Efter anmodning kan det dog aftales at vi rydder gulvene mod særskilt betaling. Det er også muligt at vi hjælper med afdækning, nedpakning, aftagning af tæpper, linoleum og andet.

15
Q: Hvor svært er det at bejdse et trægulv?
A: Ethvert trægulv med min. 4 mm træflade kan indfarves med bejdse. Bejdsning kræver dog yderligere 2 – 4 dage afhængig af:

• Bejdsetypen
• Gulvets beskaffenhed
• Temperatur og luftfugtighed

Inden den endelige beslutning tages skal du vide, at mørke farver viser mere ridser end lyse og naturlige gulve. Endvidere vil det være umuligt at ramme den samme farve som et gammelt gulv, idet uv-stråler (lys og lysindfald) samt daglig brug påvirker farven over tid. Vi har stor erfaring med indfarvning af trægulve og specielle farver.

16
Q: Hvor lang tid tager det at lakere et trægulv?
A: Svaret er afhængig af det område, der skal lakeres. De fleste gulvafslibninger og lakeringer tager 1 – 2 dage fra start til slut. Det samme gælder med hvidpigmenteret lak. Indfarvning med bejdse tager yderligere 1 – 2 dage. De nye laktyper der findes nu om dage tørrer og hærder forholdsvis hurtigt. Efter 1. lag lak tørrer lakken på 1 time. Det vil med andre ord sige, at når lakeringen er færdig i den ene ende, så er lakken allerede tørt i den anden. Jo flere lag lak der påføres, jo længere tørretid. Endvidere er der også forskel på de enkelte laktyper.

17
Q: Kan urin fra hund eller kat fjernes?
A: Enhver situation er forskellig, afhængig af skadens omfang. Der er en række ting som har indflydelse på det generelle udfald. Blandt andet:

• Er urinpletterne nye eller gamle
• Hvor dybt er urinen trængt ned i træet
• Er træet misfarvet
• Hvor stærk er lugten

De fleste skader, efter urin, kan aldrig fjernes helt men minimeres betragtelig. Ved en behandling med et middel der neutraliserer lugten og modarbejder syren i urinen er vi godt på vej. Herefter kan gulvet afslibes og eventuelt forsegles med en tæt og tyk lak.
18
Q: Hvad er prisen på gulvafslibning og gulvbehandling af gulv?
A: De fleste gulvfirmaer har en prisliste på deres hjemmeside hvor du kan se priser. En typisk kvadratmeterpris på en gulvafslibning og efterbehandling er omkring kr. 100 – 125 inkl. moms. Prisen kan variere fra gulvfirma til gulvfirma og efterbehandling.

19
Q: Hvor meget sviner en gulvafslibning?
A: De fleste gulvfirmaer har idag meget effektive støvsugere på deres gulvmaskiner. Den nye teknologi har gjort at udledningen af støv er meget begrænset. Men, det kan ikke undgåes at der vil komme en smule meget fint og luftbåren støv. Men det er ikke ret meget mere end hvis en hvilken som helst anden type hånværker har været der.

20
Q: Hvad med trægulve under et tæppe?
A: Generelt er trægulve under tæpper i god stand. Og de kan næsten altid afslibes med et godt resultat. Der kan imidlertid være visse situationer der kan gøre processen besværlig, herunder trægulvets beskaffenhed og type. Kontakt altid en professionel fagmand for en vurdering.

21
Q: Hvad kan jeg gøre for at give mit trægulv et nyt udseende?
A: Ved enhver form for gulvafhøvling, gulvafslibning og gulvbehandling ændres gulvets udseende. Med en ‘almindelig’ gulvbehandling for gulvet et traditionelt udseende. Såfremt du ønsker et unikt og utraditionelt udseende er der forskellige muligheder:

• Ridse gulve med en stump genstand og lakere ovenpå
• Indfarve gulvet
• Lave border og kanter med maling
•Indlakere fotos

Vi kan udføre det hele. Kontakt os gerne for mere inspiration.

22
Q: Hvad skal jeg tage stilling til før afslibning og behandling?
A: Det er vigtigt, at gøre sig de nødvendige overvejelser med hensyn til det visuelle og selvfølgelig gulvets brug. Der er forskel på om man er en enkelt pensionist der pænt stiller skoene inden de træder på gulvene eller om det er en hel familie med hund, kat og mange børn. Her er de vigtigste ting at overveje:

• Gulvenes brug – Hvor meget slid?
• Ønskes lyse eller mørke gulve
• Prisen
• Hvornår gulvarbejdet skal udføres?
• Hvad med at flytte møbler
• Er der strøm nok?
• Støvafdækning

Endvidere er en tæt dialog en meget god ting. Kontakt din gulvmand og få aftalen helt på plads.

23
Q: Hvilke slags gulvreparationer gør i?
A: Har dit trægulv fået en skade så kan den repareres, og det er uanset om det er en oversvømmelse, ildebrand eller en overvandet potteplante. Alt kan repareres som for eksempel:

• Huller fra stilethæle
• Beskadiget parketgulv
• Flækket planke
• Pletter fra urin

Uanset hvad kan et gulv i sidste instans udskiftes. Er det kun dele af trægulvet der skal udskiftes, så kan gamle og planker ofte anskaffes, så den samme patina opretholdes. For en ny planke i et gammelt plankegulv er nemlig ikke nogen pæn løsning.

24
Q: Skal vi flytte helt under en gulvafslibning og behandling?
A: Så lang tid gulvene afslibes, så er adgang tilladt. Der må dog ikke benyttes beskidt fodtøj, idet de afslebne områder skal holdes rene og tørre. Det vil dog sædvanligvis være muligt at have adgang til områderne i mellemrummet mellem kl. 20:00 og 07:30. Detter er dog med særlige forbehold idet der er mange ting som har indflydelse på bearbejdningsprocessen. Men rådfør dig altid med din gulvmand, og få en nøjagtig tidsplan.

 

25
Q: Hvor meget lugter det?
A: Lugten afhænger af hvilken type gulvbehandling der anvendes. Selve gulvafslibningen dufter af savsmuld, som man kender det fra Cirkus manegen. De forskellige typer gulvbehandling der indeholder flygtige organiske opløsningsmidler som f.eks terpentin. De miljøvenlige vandbaserede lakker har den absolutte mindste lugt

26

Q: Er der tillæg for kørsel, parkering, etage eller udføre arbejdet a 2 gange? 
A: Nej der er slet ingen tillæg til den angivne pris.

27

Q: Hvilke fordele er der ved et afslebet trægulv?
A: Et afslebet og efterbehandlet trægulv er hygiejnisk, praktisk, stilfuldt, lækkert og behageligt gå på. De samler ikke støvmider til fremkaldelse af allergi som tæpper gør. Og trægulve er stort set vedligeholdelsesfri, samtidig med at de er meget nemme at rengøre. Et nyafslebet trægulve har ikke den indelukkede lugt af kæledyr og tobak. Man siger, at trægulve har den fordel at de udgyder varme om vinteren og kulde om sommeren.

28
Q: Er det en god idé at udfylde hullerne mellem brædderne?
A: Et trægulv udvider sig og trækker sig sammen som følge af temperatur og luftfugtighed. Det bevæger sig også når man går på det. Derfor er det vigtigt at arbejdet udføres korrekt og at der bruges det rigtige fugemateriale. Underlaget skal være helt rent, det vil sige, at der ikke må være skidt og snavs nede i revnerne, for så kan fugen ikke holde sig på plads og slipper. Det er vigtigt at arbejdet udføres korrekt af en fagmand fra starten. Opgaven med at skifte en fuge i et trægulv, er ikke nem, og det vil kræve en fugemand med erfaring. Der anvendes en slibbar fuge, og normalt udfræses revnerne så de bliver lige brede og lige dybe.

29-

Q: Hvad er bedst, lakeret eller olieret trægulv?
A: Der er fordele og ulemper ved begge typer gulvbehandling. Og egentlig er det meget et spørgsmål om smag og rengøring. Der er ingen tvivl om at et lakeret trægulv er det letteste at rengøre og vedligeholde. Her skal du blot bruge en hårdt opvredet moppe eller gulvklud og et ganske almindeligt neutralt rengøringsmiddel. Med ulempen ved lak er, at du ikke kan fjerne ridser og hakker uden at gulvet skal afslibes. Et oliebehandlet trægulv skal derimod vaskes med en gulvsæbe som er specielt beregnet til oliebehandlede trægulve. Udover at rengøre dit oliebehandlet gulv, så tilføre du også lidt olie og plejefilm, så gulvet plejes ved gulvvask. Fordelen ved et oliebehandlet trægulv er at småridser og småhakker kan fjernes ved at give tæet olie eller ved at ligge en fugtig klud på natten over. Rent visuelt er der også en forskel de to behandlingstyper, idet et lakeret gulv, alt andet lige, vil få en blank overflade. Hvorimod et oliebehandlet trægulve vil fremstå med en naturlig overflade. Dog kan man idag få en mat og usynlig lak, og et oliebehandlet trægulv kan også poleres op så det bliver blankt.
30

Q: Hvad skal jeg gøre hvis mit trægulv knirker?
A: Når et trægulv knirker kan det skyldes flere forskellige ting. Det kan være for lav luftfugtighed, forkert montering, et dårligt eller ujævnt undergulv. Når gulvet er lagt, så er der ikke nogen vidundermiddel til at fjerne knirkeriet. Det er et omfattende arbejde at gøre noget ved gulve der knirker, men det er en absolut en mulighed. Men problemet er altid, at gulvet begynder at knirke igen. Jeg oplever ofte, at kunder tro, at specielle skruer eller lim kan fjerne knirken, men det er kun i de allerfæreste tilfælde at det kan lade sig gøre. I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at skifte hele gulvet, hvis det knirker. Det er så vigtigt at få ordnet underlaget og understøtningerne, inden der lægges nyt gulv på stedet. På gulvet hvor knirkeriet er lokalt kan en partiel udskiftning finde sted. Det vil sige at man i nogle tilfælde kan nøjes med at udskifte dele af gulvet. Her vil der så komme en farveforskel på det nye og gamle gulve, men det vil udligne sig med tiden.

31

Q: Hvilke fordele er der ved et massivt trægulv?
A: Fordelen ved et massivt trægulve er, at det består af det samme træ hele vejen igennem. Det er ikke sammensat af forskellig slags træ som et lamelgulv. Derfor kan det opfriskes rigtig mange gange med en gulvafhøvling eller gulvafslibning. Et massivt trægulv fascinere med sin eksklusivitet og kvalitet, som ikke findes ved andre typer gulve. Trægulve er et levende materiale, også efter at det er blevet lagt som gulv. Det betyder, at materialet arbejder som følge af temperatur og luftfugtighed og udvider – eller trækker sig sammen. Derved forekommer der mindre eller større sprækker imellem brædderne.

32

Q: Kan et massivt plankegulv lægges uden at være fastgjort til undergulv?
A: Når et trægulv lægges uden at blive fastgjort med søm, skruer eller lim, så kaldes det et flydende gulv. Det kan ikke anbefales at lægge et massivt plankegulv flydende, idet hvert bræt skal have mulighed for individuel bevægelse. Ved at lægge gulvet flydende må hele gulvet have plads til bevægelse, og derfor lader man være et mellemrum mod væggen.

33

Q: Er det tilrådeligt med gulvvarme under et massivt plankegulv?
A: Nej det kan man ikke. Gulvbrædderne vil revne på midten, og gulvet vil udvide sig og trække sig sammen på en unaturlig måde der ødelægger gulvet. Mange gulvlæggere kan berette om skrækhistorier ved at lægge massive plankegulve ovenpå gulvvarme.

34

Q: Hvilke træsort er bedst som trægulv?
A: Trægulve kan deles op i 3 kategorier; Eksotisk træ, Hårdt træ og Blødt træ. De eksotiske træsorter of hårde og mørke. Men de er ofte produceret ud fra bæredygtig skovdrift. Det vil sige, at man ikke reetablere den skov hvor der er fældet. Hårde træsorter fra Skandinavien er Ask, Eg og Bøg. Bløde træsorter er fyr, gran og douglas. Om man er til hårde eller bløde træsorter er smag og behag, for der er selvfølgelig også forskel på nåletræ og løvtræ. Det kan dog altid anbefales at købe trægulve der er produceret i danmark, for eksempel fra Dinesen, Junckers, Wiking og Hørning.
35

Q: Er gulvlak en god gulvbehandling?
A: Hvid du behandler et trægulv rigtigt, så vil det stå flot i mange år. Og lak beskytter og giver en pæn overflade der er let at rengøre og vedligeholde. Alle trægulve kan med fordel lakeres, både nylagte, nysafslebne og tidligere lakerede. Ludbehandlede gulve og hvidskurede sæbebehandlede gulve skal afslibes helt før de lakeres. Det samme gælder for oliebehandlede trægulve, som i nogle tilfælde kan behandles med en speciel alkydlak, idet oliens fedtede overflade forhindre lakken i at binde. De fleste nye trægulve er behandlet med lak fra fabrikken. Det er sjældendt en slidstærk lak og den holder ikke evigt. Derfor er det nødvendigt, på et eller andet tidspunkt at genlakere gulvet før der bliver slidt igennem. Du kan få lak med forskellig glans lige fra en højglans der er meget blank til en meget mat der er næsten helt usynlig. De laktyper der anvendes nu om dage er baseret på vand (akryl). Lakken er helt transparent og danner en anonym og næsten usynlig hinde på gulvet. Den er miljøvenlig og lugter næsten ikke, desuden gulner den næsten ikke. Den vandbaseret lak er bedst velegnet til de lyse træsorter som gran, fyr, ask og bøg. Ved brug af vandig lak på mørke træsorter vil du få en mælkehvid overflade, derfor må der kun anvendes alkyd lakker på mørke træsorter. lakerede trægulve støvsuges eller vaskes med en hårdt opvredet klud eller moppe.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *