Lak - Lakering af trægulve forsegler gulvoverfladen nemt og effektivt

Lak – Lakering af trægulve forsegler gulvoverfladen nemt og effektivt

Efter hærdning danner gulvlak en vandskyende hinde med en tykkelse på ganske få my af en millimeter på træfladen. Denne hinde eller film om man vil giver en beskyttelse mod slid.

Forskellige laktyper

lakering af trægulveDer findes forskellige typer, som indeholder forskellige slags opløsningsmidler, heraf er nogle organiske. Et opløsningsmiddel er et flydende stof hvor lakkens tørstof (kemi) kan opløses og danne den rette kemiske forbindelse. Det mest almindelige opløsningsmiddel er vand men lak findes også med ethanol, butanol, formaldehyd eller terpentin. Den største del af tørstoffet  er bindemidlet, som har den opgave, at danne filmen, og binde den til gulvoverfladen.

Fabrikslakerede trægulve

Gulvlak fås som syrehærdende, som alkyd  eller vandbaseret. På fabriksnye  trægulve som dem man køber bruges en uv-hærdende type som helt er fri for opløsningsmidler. Denne type bruges, idet man ikke har tid til at vente på at en traditionel lak tørrer og hærder, og derfor denne proces hvor fabrikken hærder overfladen med uv-lys.

Miljøvenlig gulvlak

Som maling og andre materialer har fernis indenfor det sidste årti udviklet sig i en meget miljøvenlig retning. Det vil sige i en retning uden uden kræftfremkaldende (flygtige) opløsningsmidler. I gamle dage anvendtes der alkyd-, fernis og olielak, som afløstes af den syrehærdende – og polyurethan baserede. Disse typer anvendes stadig til gulvflader med meget kraftige ydre påvirkninger. De vandbaseret  er mere miljøvenlige og ved en forstærkning med polyurethan er den meget slidstærk.

Der anvende følgendetyper til lakering af trægulve:

Vandbaseret lak

Akryl/polyurethanlak er  vandbaseret  med en god slidstyrke. Udviklingen af denne type lakker har været markant i de seneste år, så resultatet idag er en meget robust en af slagsen. Det er den mest anvendte type vandbaseret fernis som findes i både 1-komponent og 2-komponent og kan anvendes til andre emner end trægulve. Bindemidlet er polyuretan og akryl, som giver en lys film der er meget lidt påvirkelig af lys, hvorfor den bibeholder den lyse farve, modsat andre typer som gulner. Vandbaseret fernis er miljøvenlig og let at arbejde med, endvidere er den ikke sundhedsskadelig for hverken mennesker eller miljøet. Ved brug af  den vandbaserede på mørke træsorter og egetræ kan ikke anbefales. Den vandbaserede er langt at foretrække og bruges idag som standard til boligformål.

Spritbaseret lak

Den syrehærdende fernis er  2-komponent  med flygtige (kræftfremkaldende) opløsningsmidler formaldehyd, ethanol (sprit) og butanol. Den har en forholdsvis kort tørretid og er meget lidt modtagelig for mærker som følge af friktion.

Terpentinbaseret lak

Urethan/alkydlak har terpentin som opløsningsmiddel. Den bliver meget gul og anvendes derfor ikke til lyse trægulve. Den er dog rigtig god til mørke træsorter idet den trækker de naturlige pigmenter i træet op til overfladen og giver det sin naturlige glød.

Isocyanatbaserert lak

Er en 2-komponent  med meget stor slidstyrke. Den indeholder stærke og meget kræftfremkaldende opløsningsmidler og kræver specielle sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelse. Tilrådes ikke.

 

Egenskaber ved gulvlak

Lakerede trægulv skal fremstå med en lukket og ensartet overflade, uden overgange og ‘helligdage’. Såfremt trægulve ønskes genbehandlet, så skal den foretages inden overfladen slides igennem. Ved en re-lakering skal overfladen ‘nulstilles’ med en let mellemslibning inden den nye lakering finder sted. Ved meget slidte trægulve hvor med ridser og gennemslid, så er det nødvendigt  med en fuldslibning, så alt gammel overfladebehandling fjernes.

Både før og efter udføres der afslibning af gulvet. Og selve processen med gulvafslibning tilpasses overfladen og den gulvbehandling der er nødvendig. Udover den nævnte type overfladebehandling findes der også:

  • Voks
  • Olie
  • Sæbe
  • Lud

som hver især har sine helt egne særheder og egenskaber.

Anvendelse af grundlak

Normalt anvendes der en grunder som det første lag for at mætte mikroskopiske ujævnheder og for at forhindre sammenlimning af gulvbrædderne. Efter en mellemslibning kan gulvet færdigøres.

Lak med og uden tilsat hærder

1-komponent lak

Normalt bruges en 1-komponent  til almindelige boligformål. Den er slidstærk og  flyder godt ud og giver en smuk overflade, der er smudsafvisende samt let at rengøre og vedligeholde.

2-komponent lak

Modsat den 1-komponente  som anvendes til boligformål, så er den 2-komponente  beregnet til gulvflader med ekstra slidtage. Grunden til at det hedder en 2-komponent er, at lakken blandes op med en ekstra komponent som er en hærder. Det bevirker, at den hærder hurtigere op men også hærder hårdere op, og dermed skaber en meget slidstærk overflade. Forskellige fabrikater benævner den som ‘Sports-‘, ‘Trafik-‘, ‘Erhvervslak’ og sikkert også nogle udenlandske udtryk. Men i bund og grund er det den samme type.

TIPS: Er du i tvivl om udseendet af  fernis på et trægulv og en lakeret overflade, så kan du få inspiration i et byggemarked, hvor de har forskellige prøver på lakerede gulv overflader.

Hvidpigmenteret lak

Det er muligt at få fernis med hvidpigment. En hvid gulvlak giver trægulvet det eftertragtede hvide look, den hvide patina som mange kunder elsker. Hvid fernis er populær og især i den matte udgave. Vore lakker findes med forskellige glans:

Højglans  (meget blank og skinnende)
Halvblank/halvmat  (en mellemting)
Silkemat (næsten helt mat)
Mat       (meget mat)
Ultra mat (usynlig )

Som du ser er mulighederne for glans mange. Og det skal nævnes at mat fernis vil fremstå tørt og rustikt, og ikke som det man i traditionelt forstand forstår ved et lakeret gulv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *